Partnere
Fonden samarbejder med erfarne internationale NGO'er og FN-organisationer om at gøre rent og sikkert drikkevand tilgængeligt for verdens fattigste i landdistrikter og i verdens glemte flygtningelejre.
DRC Dansk Flygtningehjælp blev grundlagt i 1956. DRC er Danmarks største humanitære NGO og en af verdens førende NGO’er med speciale i fordrivelse.

Dansk Flygtningehjælps overordnede mission er at hjælpe og beskytte flygtninge og styrke dem til en bedre fremtid. Vi stræber efter at levere bæredygtige løsninger til flygtninge, fordrevne og værtssamfund kombineret med målet om at gøre det muligt for dem, vi hjælper, at leve værdige liv.

Uafhængighed og neutralitet

Dansk Flygtningehjælp arbejder udelukkende på grundlag af sit mandat over for de fordrevne. Dansk Flygtningehjælp har fokus på spørgsmål vedrørende flygtninge og fordrevne og er strengt neutrale, når det kommer til partipolitik. Det betyder også, at vores humanitære arbejde i konfliktsituationer er baseret på princippet om uafhængighed og neutralitet i forhold til de stridende parter.

Kirkens Nødhjelp arbejder for langsigtet udvikling i 19 lande verden over. Den internationale kirkelige NGO er en del af den globale ACT Alliance.

Et af organisationens fokusområder er vand, sanitet og hygiejne, og organisationen anses for at være en global aktør med stor teknisk ekspertise. En stor del af Burundis vand- og sanitetsinfrastruktur blev ødelagt under den ti år lange borgerkrig, der sluttede i 2003. Dette vand-, sanitets- og hygiejneprojekt vil give rent vand til sundhedscentret i Marembo og indbyggerne i de to nærliggende landsbyer i det nordlige Burundi – et område, som kun få andre internationale NGO’er arbejder i. Projektet skal etablere tre soldrevne vandpumpeanlæg, et affaldshåndteringssystem og toiletter i sundhedscentret og dermed forbedre hygiejne- og sanitetsforholdene markant.

Oxfam GB er en del af en familie af 17 Oxfam-afdelinger, som tilsammen udgør Oxfam International, der arbejder for at udrydde fattigdom i verden.

P.t. arbejder vi sammen om et ambitiøst projekt i Terai-lavlandet i Nepal.

Tidligere har vi samarbejdet med Oxfam GB om at reparere en beskadiget vandboring og derigennem forbedre vandforsyningen i Jordan i et område med en høj koncentration af flygtninge fra Syrien. Oxfam understøtter driften af brønden, indtil de jordanske myndigheder er klar til at tage over.

Practical Action er en international NGO, der bekæmper fattigdom i udviklingslande ved hjælp af en teknologisk indsats.

Practical Action forsøger at hjælpe fattige samfund med at opbygge teknologiske kompetencer og viden og herigennem udarbejde bæredygtige og praktiske løsninger.
NGO’en har stor erfaring med soldrevne pumper i landdistrikter.

Sammen har vi leveret soldrevne drikkevandsanlæg til fire lokalsamfund i Malawi.

P.t. samarbejder vi om drikkevand til nomadesamfund i det nordlige Kenya.

UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, er en global organisation, der arbejder for at redde liv, beskytte rettigheder og skabe en bedre fremtid for verdens flygtninge, fordrevne og statsløse.

UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation, har et unikt mandat fra FN’s Generalforsamling til at lede det internationale arbejde med at beskytte og hjælpe mennesker, der er tvunget på flugt fra deres hjem på grund af krig, konflikt og forfølgelse. Vi mobiliserer livreddende nødhjælp som husly, mad og vand, hjælper med at beskytte flygtninges menneskerettigheder og udvikler varige løsninger, der sikrer, at flygtninge kan genskabe deres liv i sikkerhed. Vi arbejder i over 130 lande, hvor vi bruger vores ekspertise til at beskytte og hjælpe millioner af mennesker.

Sammen med Grundfos Fonden har UNHCR lanceret et nyt initiativ, der vil sikre adgang til rent drikkevand for op imod 800.000 flygtninge og lokale i seks afrikanske lande.

UNICEF er dén organisation, som alle verdens lande har sat i spidsen for at sørge for, at børn overlever og klarer sig i livet. Først og fremmest hjælper vi de mest udsatte børn, men ikke kun dem. UNICEF arbejder for alle verdens børn. Rammen er FN’s Børnekonvention, og hele indsatsen er afhængig af frivillige bidrag.

UNICEF er børnenes stemme på regeringskontorerne, deres hjælpende hånd uanset, hvor de bor og deres livreddende nødhjælpsleverandør under de værste krige og katastrofer. Vi redder børns liv, fra de er inde i deres mors mave, til deres voksenliv begynder.

Fonden samarbejder med UNICEF om katastrofehjælp via funding af nødhjælpsreserven E365 og om en ekstra hygiejneindsats for at beskytte børn i fattige lande mod COVID-19 pandemien.

Den kristne velgørenhedsorganisation Water Mission, som har base i USA, designer, bygger og implementerer løsninger med drikkevands-, sanitets- og hygiejneløsninger i udviklingslande og katastrofeområder.

Fonden har samarbejdet med Water Mission i flere år og ydet katastrofehjælp til Haiti (2010, 2016), Filippinerne (2013) og Liberia (2014). Vi samarbejder i øjeblikket om en række drikkevandsprogrammer til landsbyer i Kenya, Cambodia og Indonesien. Sammen med Water Mission vil vi snart begive os ud på en ny rejse og give mere end 250.000 mennesker på flugt adgang til rent vand. Med dette initiativ vil vi implementere store soldrevne pumpeløsninger i op til fem forskellige flygtningelejre i det vestlige Tanzania. Den største lejr, Nyarugusu, en af verdens største flygtningelejre, blev etableret i 1997 for at give husly til 50.000 congolesiske flygtninge. I løbet af 2015 og 2016 kom der en øget tilstrømning af flygtninge fra Burundi til Nyarugusu og nabolejrene, så lejrene nu huser over 250.000 flygtninge. Water Mission skal arbejde på dette projekt i de næste tre år. Det forventes at blive verdens største til dato.