Doukan på 40 år rejser sig fra sin stol foran sit hus. Huset er rundt og lavet af ler med et kegleformet stråtag. Under et bord med køkkenredskaber finder hun en gul dunk med plads til 20 liter vand. Med dunken i hånden går hun 50 meter til den nærmeste vandpost, fylder dunken op og går hjem igen. Vandet skal bruges til at drikke, madlavning, vask og rengøring.
Det var utænkeligt for bare tre år siden. Her måtte Doukan og andre flygtninge i Pugnido-flygtningelejren hente vand langt hjemmefra.
Doukan har fået let adgang til rent drikkevand tæt på sit hjem i Pugnido-flygtningelejren. Foto: Daniel Rye.
I 2020 etablerede PlanBørnefonden det første af i alt fire soldrevne vandsystemer i Pugnido-lejren, hvor Doukan har boet siden hun flygtede fra Sydsudan med sin familie i 1993.
– Det var meget svært at få vand. Ofte kunne vandpumpen ikke bruges, fordi den manglede brændstof til generatoren. I stedet måtte vi gå flere kilometer uden for lejren for at hente vand i floden eller ved vandhuller, fortæller Doukan.
Doukan og andre kvinder og børn måtte gå turen efter vand flere gange om dagen. Det skal hun også i dag, men turen er forkortet til 50 meter, og det er uden brug af fysisk krævende
håndpumper. Der er nu seks vandhaner ved hver vandpost. Vandposterne er placeret flere steder i lejrene, så alle har en vandpost tæt på deres hjem.
– Jeg har fået mere tid til at andre ting som at strikke, gå til byen og handle eller holde vores hjem rent. Nogle gange kan jeg sælge det, jeg strikker, i nabobyen, siger Doukan.
Doukan har fået mere tid til at strikke klude, som hun kan sælge på markedet. Foto: Daniel Rye.
- Kan du lide billederne? Så kom med til foredrag med fotograf Daniel Rye den 21. marts
Måtte bruge kjolen til at filtrere vandet
Ligesom Doukan kan Nyayin Tot på 48 år mærke, at der nu er en stabil vandforsyning i Pugnido. Hun er medlem af en gruppe kaldet WASHco. Gruppen er en del af SunWASH-projektet og
sørger for at undervise folk i lejren, så de ved, hvordan og hvorfor de skal holde hygiejnen, når de bruger vand.
Nyayin er en del af projekts WASHco-gruppe, der blandt andet sørger for, at lejrens vandhaner holdes rene og fri for vandpytter, der tiltrækker malariamyg. Foto: Daniel Rye
Nyayin husker også tiden før det soldrevne vandsystem:
– Vi brugte vores kjoler til at filtrere vandet for derefter at filtrere det med et lille filter. Det var hårdt arbejde og med meget lille effekt. Vandet blev ikke rent, og folk blev syge, siger hun.
Selvom der nu er rent vand at hente, er det vigtigt, at folk ikke slækker på hygiejnen, mener Nyayin.
– Det er vigtigt, at man ikke efterlader vandpytter, som bager i solen. Det tiltrækker malariamyg, som er farlige, fortæller hun.
Møde i WASHco-gruppen. Foto: Daniel Rye.
Kvinderne henter vand i gule 20-literdunke, som de bærer hjem på hovedet. Men hvis dunkene ikke er rene, kan de danne bakterier i vandet, som giver diarré og andre maveproblemer.
– Nu har folk adgang til rent vand, så de tænker ikke på hygiejne på samme måde,men det ændrer WASHco-gruppen på, siger Nyayin.
- Kan du lide billederne? Så kom med til foredrag med fotograf Daniel Rye den 21. marts
Også mændenes ansvar
I det meste af Nyayins liv har afhentning af vand og rengøring været et job for piger og kvinder. WASHco-gruppens 78 medlemmer har arbejdet for, at mænd kan tage flere af de opgaver, som
ellers har været forbeholdt kvinder. I dag tager kvinderne stadig det største læs, men ifølge Nyayin er det ved at ændre sig:
– Jeg kan godt bede min mand om at gøre rent derhjemme eller hente vand en morgen. Det var aldrig sket for ti år siden. Det betyder, at jeg kan tage mig af andre opgaver, så vi kan klare mere på en dag, fortæller hun.
Men det er stadig en stor udfordring at få mænd til at hjælpe med vand og andre opgaver i hjemmet, siger Deng Both, der er en af WASHco-gruppens mandlige medlemmer:
– Mænd her bliver mobbet eller set ned på, hvis de laver traditionelle kvindeopgaver, siger han.
Deng har selv en lille forretning og et køkken, hvor han laver mad, han sælger i lejren. Deng gør alt, han kan for at forklare andre mænd om fordelene ved at dele opgaverne i hjemmet:
– Vand er også mændenes ansvar. Hvis jeg henter vand, kan min kone hjælpe med at rydde op i min butik eller gå en tur på markedet. Det er forkert, at kvinder skal gøre det hele. Vi skal være lige, men vi har en kultur, der siger noget andet, fortæller Deng.
Tilbage i Doukans hus vender hun hjem med en fyldt vandbeholder. I modsætning til Nyayin har Doukan ikke en mand, der kan hjælpe hende med de daglige opgaver. Han tog tilbage til Sydsudan for et par år siden.
– Han tog tilbage for at se, om vi kunne vende tilbage til vores landsby. Jeg har ikke hørt fra ham. Jeg ved ikke, hvor han er, siger hun.