27. Nov. 2023
Første spadestik: Med ambitionen om at gøre Silkeborg til centrum for uddannelse og opkvalificering inden for eksport og internationalisering, er byggeriet af det nye Danish Export Academy gået i gang. 

Mandag 27. november blev første spadestik taget til den 665 kvadratmeter store arkitekttegnede bygning, der opføres i forbindelse med Danish Export Associations hovedkontor, Eksportens Hus, i Lysbro. Bygningen kommer til at rumme konferencesal, møde- og undervisningslokaler samt webinarstudie med moderne digitalt udstyr, der skal understøtte de danske eksportvirksomheders internationale salg.

Danish Export Association driver allerede i dag en kursusafdeling, men med de nye rammer bliver der endnu bedre muligheder for at klæde de danske eksportører på til international vækst.

“Vi ser et stort potentiale i at professionalisere eksportvirksomhederne og opdatere dem til nye tider. Vi arbejder hver dag for at understøtte mere dansk eksport og at flere danske virksomheder kommer til at eksportere, og Danish Export Academy bliver en vigtig institution i den sammenhæng,” siger CEO i Danish Export Association, Anette Galskjøt.

Tre ersoner graver i jord med hver sin spade

Første spadestik til Danish Export Academy blev taget den 27. november 2023. Fra venstre:  Borgmester Helle Gade, Head of Academy Sebastian Schwartz, fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted og direktør i Danish Export Association, Anette Galskjøt. Foto: Krista Løvvang Nielsen, Danish Export Association

Når Danish Export Academy står færdigt i efteråret 2024, bliver det med et bredt kursusudbud, webinarer og workshops samt skræddersyede virksomhedskurser. Desuden bliver der mulighed for, at virksomheder kan bruge lokalerne til møder eller til at udnytte de digitale værktøjer, der er tilgængelige i huset.

"Vi oplever et stort behov for efteruddannelse indenfor eksport, og lige nu findes der ikke et lignende tilbud. Derfor ser vi frem til, at vi med Danish Export Academy kan bidrage til at gøre eksportmedarbejderne endnu dygtigere og hjælpe dem til at udnytte de nye digitale muligheder, der vinder frem."
Sebastian Schwarz, Head of Danish Export Academy

Silkeborg Kommunes borgmester, Helle Gade, var med til at tage første spadestik til den nye bygning, og hun glæder til over at byggeriet af det nye eksportakademi er gået i gang.

To kvinder taler ved event.

Anette Galskjøt (v) og Helle Gade (h). Foto: Krista Løvvang Nielsen, Danish Export Association

”Danish Export Academy er et spændende projekt, som er med til at positionere hele Silkeborg Kommune som et område med et stærkt erhvervsliv og et stort fokus på at eksportere dansk kvalitet til hele verden. Jeg ser frem til, at eksportmedarbejdere fra hele landet kommer til byen for at efteruddanne sig,” siger Helle Gade.

Projektet er støttet af Industriens Fond, Poul Due Jensens Fond og A.P. Møller Fonden.

Fakta

  • Kun 6% af danske virksomheder har i dag eksport.
  • Danske virksomheder eksporterer hvert år varer for 700 milliarder kroner og tjenester for yderligere 500 milliarder.
  • I dag står én procent af de danske eksportvirksomheder, svarende til 100 virksomheder, for 50 procent af den samlede eksport.

Other programs

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Donec odio. Quisque volutpat mattis eros. Nullam malesuada erat ut turpis.