Bestyrelsens sammensætning
Fondsbestyrelsen består af 12 personer: fire efterkommere af Poul Due Jensen, fire eksternt valgte og fire medarbejderrepræsentanter fra Grundfos.

Stifterens efterkommere

Ifølge Fondens Fundats har efterkommere af Poul Due Jensen fire pladser i Fondens bestyrelse. Poul Due Jensens børn kan fortsætte i bestyrelsen så længe de ønsker, men efter det fyldte 70. år kan bestyrelsen give dispensation for en 2-årig periode. Efterkommerne er på valg efter et rotationsprincip.

Helena Videbæk Due Langvad Ingermarie Due Nielsen Annette Due Jensen Poul Due Jensen

Eksterne medlemmer

Ifølge Fundatsen skal der i bestyrelsen indgå 4 eksterne medlemmer. Disse vælges af bestyrelsen efter et rotationsprincip og kan genvælges. Kandidater til disse pladser skal være kompetente inden for et eller flere af følgende områder: teknologi, finans, salg eller ledelse. Eksterne bestyrelsesmedlemmer kan ikke samtidig være medlemmer af Grundfos-koncernens ledelse.

Jabine van der Meijs
(næst-leder)
Flemming Konradsen (bestyrelsesleder) Elsebeth Gerner Nielsen Claus Aagaard

Medarbejderrepræsentanter

De sidste fire pladser i Fondens bestyrelse tilfalder medarbejderrepræsentanter, jævnfør den danske Lov om erhvervsdrivende fonde. Medarbejderrepræsentanter vælges for en fireårig periode blandt Grundfos’ ansatte i hhv. Danmark og EU.

  • Medarbejderrepræsentanter har fuldmedbestemmelse i alle spørgsmål vedrørende Fondens aktive ejerskab;
  • Ifølge dansk lov har medarbejderrepræsentanterne ikke ret til medbestemmelse vedrørende Fondens filantropiske uddelinger.
Melinda Briski Ágnes Eszter Pauer Søren Lund Nielsen Jesper Richter Rasmussen

Valg af medarbejderrepræsentanter

Grundfos afholdt medarbejdervalg i januar 2024. Nyvalgte medarbejderrepræsentanter tiltræder formelt efter bestyrelsens årsmøde i marts. De første medarbejderrepræsentanter blev valgt i 2012.

Nyvalg af medarbejderrepræsentanter finder sted næste gang i 2028.

To bestyrelsesmedlemmer og to medarbejderrepræsentanter sidder også i bestyrelsen for Grundfos. Læs mere (eksternt link).