I Turkana mærker man konsekvenserne af at mange humanitære og udviklingspolitiske aktører har skruet ned eller helt fjernet deres indsatser i en tid, hvor lokalsamfundets behov for støtte stiger på grund af både klimaforandringer og øgede flygtningestrømme.
I det seneste år er flere end 4000 nye flygtninge ankommet til flygtningelejren Kakuma i Turkana. Primært fra det krigsplagede Sudan, Den Demokratiske Republik Congo og fra Sydsudan. Tilstrømingen af flygtninge lægger yderligere pres på et i forvejen presset lokalsamfund, hvor nedskæringer har betydet, at færre har adgang til basale ydelser såsom sundhed, vand, mad og uddannelse, hvilket øger sårbarheden blandt flygtninge- og lokalbefolkningen markant.

Det nye Porowa Safe Water system distribuerer vand til mere end 90 husholdninger, to kirker, en skole og en børnehave samt to lokale opsamlingssteder til andre husholdninger. Ved udgangen af november 2025 havde systemet leveret mere end 320.000 liter rent vand til lokalsamfundet og der er en ny boring planlagt. Foto: PlanBørnefonden
Det nye Porowa Safe Water system blev etableret i 2025 på baggrund af en vandboring i flygtningelejren i samarbejde med den lokale leverandør KALWASCO. Systemet distribuerer vand til mere end 90 husholdninger, to kirker, en skole og en børnehave samt to lokale opsamlingssteder til andre husholdninger. Ved udgangen af november 2025 havde systemet leveret mere end 320.000 liter rent vand til lokalsamfundet og der er en ny boring planlagt.

PlanBørnefondens WASH-program i Turkana i Kenya forbedrer ikke bare forholdene for vand, sanitet og hygiejne, men sikrer også uddannelse, job og fremtidsmuligheder for unge. Hele 84,3% af de unge, som har været igennem PlanBørnefondens jobskabelsesprogram inden for produktion af genanvendelige bind, arbejder nu inden for WASH-sektoren. Foto: PlanBørnefonden
Nye jobmuligheder for unge
WASH-projektet har ikke alene bidraget til bedre drikkevand. Det har også sikret nye jobmuligheder for unge i lokalområdet. Det sker for det første som følge af WASH-projektets nye toiletter. Her er der jobs i at installere, rengøre og betjene toiletterne, og herefter genanvendes afføringen til produktionen af briketter, der bruges til at tænde ildsteder. Derudover produceres der genanvendelige menstruationsbind, som har skabt jobs til unge og gavnet lokalsamfundets økonomi. Der har været stor efterspørgsel, og i 2025 opnåede projektet det højeste salg nogensinde med 12.000 pakker af bind om måneden. Hele 84,3% af de unge, som har været igennem PlanBørnefondens jobskabelsesprogram inden for produktion af genanvendelige bind, arbejder nu inden for WASH-sektoren.

På systuen produceres der genanvendelige menstruationsbind, som har skabt jobs til unge og gavnet lokalsamfundets økonomi. Der har været stor efterspørgsel, og i 2025 opnåede projektet det højeste salg nogensinde med 12.000 pakker af bind om måneden. Foto: PlanBørnefonden
Som sideeffekt ved projektet har 2300 indbyggere i lokalsamfundet parallelt lært om sanitet og vigtigheden af hygiejne. Som resultat er der nu langt færre tilfælde af kolera, og både unge mænd og kvinder har lært at bryde tabuet ved menstruation og bakker i stedet åbent op om kvinders adgang til hygiejne og menstruationsprodukter.
Partnerskabet er et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, LEGO Fonden, Novo Nordisk Fonden og Grundfos Fonden og støtter Kenyas ambitioner om at gøre op med en tilgang bygget på midlertidighed til gavn for både flygtninge og lokalsamfund.