Manglende adgang til en sikker forsyning af rent drikkevand. Det har været virkeligheden for omkring 70.000 indbyggere i Bucha-distriktet i det nordvestlige Ukraine, siden Ruslands tropper invaderede distriktet i februar 2022 og efterlod størstedelen af brøndene og vandpumpestationerne beskadigede eller ødelagte.
Nu er Danmark og Grundfos Fonden klar med vigtig støtte til Bucha, der modtager knap 26 mio. kr. til genopbygning af regionens vandforsyning. Fondens finansiering udgør 15.5 millioner kroner.
Han og erhvervsminister Morten Bødskov besøgte i dag Bucha, hvor fondsdirektør Kim Skibsted underskrev aftalen med byens borgmester, Anatolii Fedoruk.
“Ruslands brutale og modbydelige angreb på Bucha har haft enorme kon-sekvenser for byens indbyggere. Jeg har besøgt byen og med egne øjne set ødelæggelserne. Derfor skal vi hjælpe med at genopbygge deres hjem. Med aftalen sikrer vi rent drikkevand og viser helt tydeligt, at Danmark støtter Ukraine – uanset hvad. Tak til Grundfos Fonden for deres mod og medmenneskelighed. Vi lader os ikke kue af brutaliteter,” understreger erhvervsminister Morten Bødskov.
Genopbygningen af Ukraine er en af EIFOs helt centrale opgaver i disse år, og med denne nye finansiering bekræfter Danmark endnu engang sit stærke engagement.