Globalt mangler omkring 2,1 milliarder mennesker stadig adgang til sikkert forvaltet drikkevand, hvor de største uligheder er koncentreret i humanitære, landlige og små lokalsamfund, hvor svage institutioner, kronisk underinvestering og klimapres forstærker sårbarheden.
På trods af globale forpligtelser forbliver fremskridtene langsomme, fordi vandsektoren kæmper imod et dybt finansieringsgab, vedvarende svagheder i styring og kapacitet samt begrænset politisk prioritering. Der kræves anslået yderligere 138 milliarder dollars om året for at opfylde FN’s verdensmål for vand, men mange lavindkomst- og klimasårbare lande mangler den institutionelle styrke og investeringsklare systemer, der er nødvendige for at tiltrække og absorbere finansiering.
“Uden et afgørende skift mod bæredygtige, klimamodstandsdygtige og nationalt forankrede vandforsyninger vil millioner af sårbare mennesker forblive uden pålidelig adgang til sikkert drikkevand, hvilket underminerer sundhed, levebrød og langsigtet udvikling.“
Disse udfordringer forværres af en langvarig bias mod kortsigtede, infrastrukturbaserede interventioner, der forsømmer de institutionelle, finansielle og operationelle fundamenter, der sikrer bæredygtig service på den lange bane. Resultatet er en ond cyklus af byggeri og forsømmelse, systemfejl og faldende tillid blandt beslutningstagere og investorer.
Nylige nedskæringer i WASH-hjælpen, sammen med intensiverende klimachok, har yderligere svækket allerede skrøbelige systemer – især i humanitære sammenhænge, hvor midlertidige forsyningssystemer i stigende grad forventes at fungere i årtier. Uden et afgørende skift mod bæredygtige, klimamodstandsdygtige og nationalt forankrede vandforsyninger vil millioner af sårbare mennesker forblive uden pålidelig adgang til sikkert drikkevand, hvilket underminerer sundhed, levebrød og langsigtet udvikling.See all programmes
På grund af klimakrisen står byer over for store og tiltagende klimarelaterede risici. Størstedelen af disse skyldes ændringer i både globale og lokale vandcyklusser. Ingen byer er immune over for disse ændringer, hvad enten det skyldes for meget vand i form af oversvømmelser som følge af havstigninger, storme eller ekstremt nedbør, eller for lidt vand resulterende i vandmangel og tørker.
Kvinde med barn på oversvømmet gade i Jakarta. Foto: Kompas – Hendra A Setyawan – World Meteorological Organization
Foreløbig har fonden støttet følgende:
- I 2019 donerede vi 3,8 millioner kroner til research-fasen, som har styrket C40’s vidensgrundlag om klimarelaterede vandrisici betydeligt, hvilket giver byerne et stærkere grundlag for at håndtere virkningerne af klimaændringerne
- Vi har i foråret 2022 bevilget yderligere 11,7 millioner kroner til at styrke C40’s forretningsplan for 2021-25, hvor vanddagsordenen nu har sit helt eget program med en kommende politisk Vanddeklaration, tre klare politiske indsatsområder og endelig tre C40-netværk, hvor medlemsbyerne videndeler med hinanden for at øge ambitionsniveauet i forhold til at fremtidssikre byer imod klimarelaterede vandudfordringer
- I foråret 2024 har Fonden bevilget yderligere 25,5 millioner kroner (3,6 millioner USD) til Water Safe Cities III, som skal udvide samarbejder inde for tre vigtige områder:
- levere vandsikrede løsninger,
- mainstreame multi-sektor-samarbejde og
- gå forrest med en global bevægelse inden for klima-modstandsdygtighed i storbyer.
I november 2024 har vi desuden udvidet samarbejdet med uafhængig forskning som skal evaluere indsatsen af de politiske commitments.
C40-netværket er den af de fremmeste forkæmpere mod klimaforandringerne, og med 96 storbyer overalt på kloden som medlemmer er C40 unikt positioneret til at skabe substantielle resultater. Deklarationen vil have klimaændringer som omdrejningspunkt og vil løse flere vandrelaterede udfordringer for byer, herunder oversvømmelser inde i landet, tørke og oversvømmelser ved kysten.
Når katastrofen indtræder, er en afgørende faktor for at redde liv den hastighed, hvormed hjælpen kan komme frem. Humanitær hjælp afhænger af at have erfarne partnere med den nødvendige adgang og kapacitet, men den afhænger også fundamentalt af tilgængeligheden af finansiering.
“Vores partnerskabsmodel gør det muligt for vores partnere at respondere i den kritiske indledende fase, når katastrofen sker, med forhåndsgodkendt finansiering klar til udbetaling. “
Fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted
Humanitær finansiering fra Poul Due Jensens Fond er ikke betinget af nye initiativer eller ideer skabt specifikt for vores skyld; i stedet støtter vi det allerede etablerede arbejde, som vores partnere udfører.
2025
- 5 millioner DKK | Læger uden Grænser (MSF) – nødhjælpspartnerskab 2025-2026
- 5 millioner DKK | Folkekirkens Nødhjælp – nødhjælpspartnerskab 2025-2026
- 7,5 millioner DKK | UNHCR – nødhjælpspartnerskab 2025-2026
2024
- 5 millioner DKK | Dansk Røde Kors – Vinterhjælp til Ukraine
- 5 millioner DKK | DRC Dansk Flygtningehjælp – nødhjælpspartnerskab 2024-2026
- 5 millioner DKK | Ekstraordinær bevilling til UNICEFs nødhjælpsarbejde i Gaza
- 5 millioner DKK | Water Mission katastrofehjælpspulje 2024-2026. Læs mere
2023
- 5 millioner DKK | UNICEF katastrofehjælpspulje 2024-2025. Læs mere
- 4 millioner DKK | Fire organisationer som hjælper ofre for de to jordskælv, som ramte Tyrkiet og Syrien, modtager hver 1 mllion DKK. Læs mere
