04. May. 2021
Statsminister Mette Frederiksen besøgte i sidste uge "Corona Danica" laboratoriet - ledet af professor Mads Albertsen - på Aalborg Universitet, der er blandt verdens førende inden for genomsekventering af COVID-19-prøver.

I Mads Albertsens laboratorium på instistut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet har forskerholdet for nylig rundet et skarpt hjørne: 100.000 positive coronaprøver er gennem det sidste år blevet sekventeret og arvematerialet er blevet kortlagt for at følge med i de forskellige varianters udbredelse.

Laboratoriet blev oprindelig etableret med støtte fra Poul Due Jensens Fond for at kortlægge Danmarks mikroflora, men da COVID-19 ramte i marts 2020, blev laboratoriet i stedet en vigtig brik i kampen mod pandemien:

“Poul Due Jensens Fond lod os uden tøven flytte alle midler og 10 folk fra vores store MicroFlora Danica projekt til “Corona Danica” – med beskeden om at det var en ‘borgerpligt’ at hjælpe til hvis vi kunne,” forklarer Mads Albertsen i et opslag på LinkedIn.

Laboratoriet har leveret store mængder data til det danske COVID-19 genom-konsortie og dermed været med til at sikre at sundhedsmyndighederne havde korrekte data at basere sine beregninger på.

Imponeret statsminister

Statsminister Mette Frederiksen fik i sidste uge lejlighed til at besøge laboratoriet og personligt takke forskerholdet, som har præsteret helt ud over det sædvanlige.

“Jeg er totalt imponeret,” forklarede hun under besøget.

Statsminister Mette Frederiksen besøger Aalborg Universitet - rundtur.

Statsminister Mette Frederiksen (S) besøgte forskerholdet på Aalborg Universitet, der er blandt verdens førende inden for genomsekventering af COVID-19-prøver. Foto: Henrik Bo

Statsministeren talte undervejs med flere af medarbejderne i laboratoriet, som bl.a. gav en introduktion til:

  1. Hvad der sker fra man bliver testet positiv for corona og til prøven gøres klar til sekventering;
  2. Prøveforberedelsen og selve læsningen af det genetiske materiale fra coronavirus-prøverne;
  3. Analyser af resultaterne fra laboratoriets data og rapportering til Statens Serum Institut og resten af verden.
Statsminister Mette Frederiksen besøger Aalborg Universitet - gruppebillede

Statsminister Mette Frederiksen flankeret af Rektor Per Michael Johansen (v) og Professor Mads Albertsen (h), Aalborg Universitet. I baggrunden medarbejdere fra Corona Danica-laboratoriet. Foto: Statsministeriet

Forskning og COVID-19

Fonden har i 2020 støttet en række forskningsinitiativer som skal bakke op om kampen mod COVID-19