Forskning
Den unge forsker David Bue Pedersen, som står i spidsen for DTU’s forskning i 3D-print, har modtaget støtte til et femårigt forskningsprojekt som skal bringe processerne bag teknologierne til 3D print til sit ypperste, når det handler om geometrisk præcision og mekaniske anvendelsesmuligheder. Det gælder både 3D-print i metal og plast, eller additive manufacturing, som disciplinen også benævnes.
“Det vil uden tvivl blive til gavn for dansk industri fremover at få adgang til ekspertise og viden om, hvordan 3D-print i større udstrækning kan inddrages i produktionen.“
Kim Nøhr Skibsted, fondsdirektør
Målet med projektet er at beskrive både det fysiske og digitale system bag de to mest anvendte metoder til industriel 3D-print i henholdsvis metal og plast. Det vil ske via en modularisering af begge processer. Herefter bliver en åben arkitektur for henholdsvis metal print og fotopolymer print udarbejdet. Dokumentationen bag arkitekturen, det vil sige hardware, elektronik og kildekode bliver gjort offentlig tilgængelig, så den kan anvendes af andre forskere og af virksomheder til at drive videre udvikling inden for feltet.
DTU’s fotopolymer 3D-printer. Foto: DTU Mekanik
Forskningen i 3D-print er stærkt stigende i disse år, men den koncentrerer sig hovedsageligt om design, karakteristik af materialer og kvalitetssikring. Derimod er det få forskergrupper, der som på DTU beskæftiger sig med at forbedre de processer, der ligger bag 3D print-teknologien.
“Det kræver kompetencer inden for mange forskellige områder, eksempelvis konstruktion, fysik, kemi- og procesteknologi at kunne udvikle nye processer, der skal være både bedre, hurtigere og mere kosteffektive end de eksisterende.“
David Bue Pedersen, DTU Mekanik
De kompetencer er alle til stede i DTU’s forskningsgruppe og vil i de kommende år blive anvendt til at presse den nuværende state-of-the art inden for 3D-print, ligesom der vil blive udarbejdet open access beskrivelser af alle processer bag additive manufacturing.
To nye internationale professorer hver med fire postdoc-årsværk til disposition. Det udvider Institut for Datalogi med takket være en stor bevilling fra Poul Due Jensens Fond. De to professorater kommer til at høre under hver sin forskningsenhed på instituttet.
Rettidig omhu
Erhvervslivet står på spring for at kapre de kandidater, universiteterne uddanner, og det ser ud til at fortsætte længe endnu. Gennem de seneste ti år har Institut for Datalogi haft en markant vækst i antallet af studerende, og med de nye professorater ønsker universitetet dels en generel styrkelse dels en fremtidssikring af området på Det Tekniske Fakultet for IT og Design. Oprustningen kommer på et godt tidspunkt, da universitetet ønsker at fremtidssikre og at styrke de to forskningsenheder, så de konsoliderer og videreudvikler deres status som verdensklassemiljøer inden for hver deres respektive forskningsområder. AAU forventer at have nytte af de nuværende ledere af forskningsgrupperne mange år endnu – så man kan godt tale om rettidig omhu.
Det er topforskere, der i dag står i spidsen for de to forskningsgrupper, som de to nye professorater kommer til at høre ind under. Topforskerne er professor Kim Guldstrand Larsen (distribuerede, indlejrede og intelligente systemer) og professor Christian Søndergaard Jensen (databaser, programmering og web), som begge har et langt cv og mange betydelige resultater bag sig og desuden er de to mest citerede dataloger i Danmark. Kim Guldstrand modtog i 2016 den prestigefyldte Grundfospris af Poul Due Jensens Fond.
Den digitale fremtid
Aalborg Universitet (AAU) har markeret sig med banebrydende løsninger til effektiv håndtering og analyse af temporale, spatiale, og multidimensionelle data i relation til fx transport og grøn energi samt med effektiv og automatiseret validering og optimering af software indlejret i produkter, som eksempelvis sikkerhedskritisk software i biler og intelligente trafikstyringsanlæg.
– Datalogi er et meget vigtigt område for AAU, hvor vi altid har været helt i front, og digitalisering bliver uden tvivl den største teknologiske forandringskraft i samfundet i det kommende tiår. Med styrkelsen af området sikrer vi, at AAU fortsat kan levere brugbar viden og kandidater til samfundet. Det er meget glædeligt, siger rektor Per Michael Johansen.
Fakta
Poul Due Jensens Fond har bevilliget i alt 17 millioner kroner, som dækker de to stillinger frem til år 2023. Derefter overtager AAU den fulde finansiering af ansættelserne, så de to professorater dermed er fremtidssikret.
Naturvidenskabernes Hus er et non-profik videnscenter, der skaber gejstring i naturfagsundervisningen i skoler og på gymnasier.
Naturvidenskabernes Hus udvikler læringsforløb og samarbejder inden for tre søljer:
- Tektanken der faciliterer samarbejder mellem virksomheder og elever
- Naturfagsmaraton hvor 5.-6. klasser dyster inden for naturvidenskab
- Besøg i huset hvor elever fra 0. klasse til studentereksamen og deres lærere kan få inspiration gennem diverse læringsforløb
I 2005 støttede Poul Due Jensens Fond opførelsen af Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro med 15 millioner kroner.
WATEC åbnede i oktober 2017 som en interdisciplinær forskningsstrategisk satsning, der samler og styrker forskningen inden for vandteknologier i bred forstand – fra kortlægning af vandressourcer og naturens vandkredsløb til spildevandshåndtering og udvikling af sensorer, der kan anvendes til at kontrollere vandrensning og afsløre skadelige stoffer i vandet.
Centret skal skabe ny indsigt via grundforskning, og bruge den til at skabe nye og bedre løsninger via anvendt forskning inden for vandteknologier.
”Forskningen vil på én gang løse vigtige samfundsopgaver og skabe et betydeligt potentiale for dansk industri – både for eksisterende og nye virksomheder inden for den danske vandsektor,” siger dekan for Science and Technology på Aarhus Universitet, Niels Chr. Nielsen.
De fire donationer fra Poul Due Jensens Fond spiller direkte ind i det strategiske forskningscenters strategier.
Pengene skal gå til:
- Et nyt professorat og to postdocs inden for forskning i vandbehandling
- Et professorat og to postdocs til forskning og udvikling af vandkvalitetssensorer
- Opbygning af et avanceret sensorlaboratorium
- Ansættelse af to-tre postdocs, der skal styrke WATEC bredt, med nye og originale ideer på tværs af centrets emner og felter.
WATEC ledes af professor Niels Peter Revsbech, som i 2013 modtog Grundfos-prisen for sin udvikling af avancerede sensorer og forskning i sammenhængen mellem mikroorganismer og de naturforhold, de lever under. Fundamentet under WATEC er da også i høj grad hans meritter som både grundforsker og opfinder.
WATEC Aarhus University Centre for Water Technology
