24. Jan. 2018
Vandsystemet i Zeze blev indviet i september 2018. Landsbyen har cirka 5,100 indbyggere og er beliggende i det vestlige Tanzania, ca. 140 kilometer fra Kigoma. Poul Due Jensens Fond har i samarbejde med NGO’en Water Mission skabt adgang til sikkert drikkevand til landsbyen.

Om Zeze

Ud over de 5,100 faste indbyggere er der i landsbyen også tre skoler og en sundhedsklinik, hvor folk fra oplandet kommer til. Dette betyder, at der typisk skal skaffes vand til over 5,500 personer dagligt. Da fonden gik ind i arbejdet, var der 9 brønde med håndpumper, hvoraf det kun var de fem håndpumper, der kunne bruges. Der var desuden blevet bygget et vandtårn med henblik på at pumpe vand fra den nærliggende flod til tårnet. Denne løsning er dog aldrig taget i brug, da pumpesystemet aldrig blev implementeret.

Inauguration of Zeze Community Water System, Tanzania from Poul Due Jensen Foundation on Vimeo.

Fremtidssikret drikkevandsforsyning

For at sikre en stabil og sikker drikkevandsforsyning ligger der nu to Grundfos SQF-2 pumper i to af landsbyens eksisterende brønde. Hver pumpe drives af fem solpaneler på hver 290V, og vil blive styret af hver deres CU 200, der skal overvåge systemet og afgive alarm, hvis systemet ikke kører, som det skal. Ud over pumperne er der installeret et klorinerings-system, som slår eventuelle bakterier ihjel, også efter vandet har forladt vandposten.

Vandtårnet er blevet repareret og desinficeret. Vandet bliver i dag pumpet til vandtårnet, og ved hjælp af tyngdekraften ledes det ud til tolv tappesteder, placeret rundt om i landsbyen. Det er målet, at ingen i landsbyen skal have mere end 200 meter til en tappestation.

Det eksisterende vandtårn i Zeze er blevet renoveret og huser nu landsbyens vandbeholdning. Foto: Water Mission

Etablering af drikkevandskomité
Water Mission har trænet og coachet en lokal drikkevandskomité, der skal sikre, at der opkræves penge fra borgerne (dog ikke fra skolerne og sundhedscentret) og dermed sikre, at der er penge til vedligehold og reparationer. Projektet vil blive fulgt i mindst fem år for at sikre, at vandet stadig er sikkert at drikke.

Vandprogrammer

Fondens filantropiske arbejde understøtter direkte FN’s verdensmål #6.1 ved at bidrage med sikkert drikkevand til en overkommelig pris.