11. Nov. 2019
Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro kunne i dag fejre sin 10 års fødselsdag. Poul Due Jensens Fond forærede i den forbindelse husets medarbejdere et bordfodboldbord.
"Vi håber ,at denne gave kommer til at skabe både glæde og begejstring blandt husets medarbejdere, ligesom I gør hver eneste dag blandt børn og unge. Hjerteligt tillykke!"

Med disse bevingede ord fra fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted ord var Naturvidenskabernes Hus blevet et bordfodboldbord rigere. Gaven til medarbejderne blev overdraget i forbindelse med fejringen af husets 10 års fødselsdag 11. november, hvor den nye direktør Anders Dahlstrup også blev budt formelt velkommen.

Den nye direktør i Naturvidenskabernes Hus, Anders Dahlstrup, hjalp til med at afsløre gaven. Foto: Naturvidenskabernes Hus

Begejstring i centrum

I ti år har Naturvidenskabernes Hus arbejdet for at fremme interessen for teknik og naturvidenskab blandt danske unge. Og optaget på naturvidenskabelige uddannelser stiger heldigvis, men der er fortsat behov for flere, samt at flere unge tager erhvervsfaglige tekniske uddannelser, da industrien også kommer til at mangle mange ‘kloge hænder’ i fremtiden.

Kim Skibsted pointerede i sin tale, at begejstringen og nysgerrigheden er helt centralt for at fastholde interessen blandt danske børn og unge.

“Det er , når I skaber begejstring, at I leverer. Det skal I blive ved med, og det vil Poul Due Jensens Fond bakke jer op i,” slog han fast.

Poul Due Jensens Fond var med til at etablere huset i sin tid og finansierer i dag nogle af husets aktiviteter som skal fremme interessen for naturvidenskab og teknik. Grundfos er involveret i  Naturfagsmarathon, og mange nuværende og tidligere Grundfos-medarbejdere har også deres daglige gang i Naturvidenskabernes Hus.

Kim Skibsted garanterede at fonden også ville bakke op om huset i fremtiden. Foto: Poul Due Jensens Fond

Du kan se flere billeder fra festen her (eksternt link).