25. May. 2021
Tirsdag den 18. maj kulminerede accelerator-programmet Next Generation Water Action med et brag af en finale, hvor en række unge entreprenører og studerende vandt flotte præmier for deres ideer. For Grundfos og Poul Due Jensens Fond blev det også et parløb, hvor vi kunne bidrage med hver vores styrker.

Vand er en massiv global udfordring og central i Fondens donationsstrategi. Derfor var det oplagt for os at gå ind som hovedsponsor i Next Generation Water Action for at hjælpe unge mennesker med at tackle nogle af verdens vand-udfordringer.

"Fra februar-april har over 100 unge deltaget i kick-off og ideudvikling med bootcamps, mentor sessions og keynotes, som kulminerede i gårsdagens finale, hvor en række teams blev udvalgt til et videre forløb frem mod IWA World Water Congress i 2022."
Marie Louise Møllebæk Pollmann-Larsen, DTU Skylab

Med live pitches og spørgsmål fra en skarp finalejury samt prisuddeling i fem lande rundt om i verden var det noget af et show som løb af stabelen tirsdag den 18. maj. I Lyngby, Accra, Nairobi og Seoul var der inviteret til fysisk event, mens deltagere fra Indien deltog via Zoom grundet landets coronanedlukning.

Finale på DTU

Finalefest på DTU: Foto: Candid Photography by Judy Wanjiku Jørgensen

Finalen sluttede med flotte præmier til de dygtige og heldige vindere.

Young entrepreneurs – vindere

Følgende startups vandt billetter samt rejse til og ophold i Danmark under IWA World Water Congress 2022:

  1. Danmark: 4Life Solutions
  2. Indien: Agromorph Solutions
  3. Kenya: WaterKiosk

De to bedste startups vandt desuden gæstepas til World Water Week 2021, sponsoreret af Poul Due Jensens Fond:

Acceleration Scholarhip

Holdet bag Recovery of Phosphorus from Municipal Wastewater (Ghana) vandt et Acceleration Scholarship. Foto: Embassy of Denmark, Accra Ghana.

Young Academics – vindere

Følgende grupper vandt 1,000 euro acceleration scholarships:

Følgende most promising ideas vandt billetter samt rejse til og ophold i Danmark under IWA World Water Congress 2022:

Finalisterne i Grundfos Challenge vandt desuden gæstepas til World Water Week 2021 sponsoreret af Poul Due Jensens Fond:

Vinderne af Grundfos Challenge er fra Kenya

Vinderne af Grundfos Challenge Most promising solution samt højeste overall score og billetter til IWA World Water Congress i 2022 er fra Kenya og arbejder med spildevand fra landets mange garverier.

Hele forløbet har desuden givet de unge deltagere adgang til etablere et globalt netværk, som de forhåbentlig vil bygge videre på i deres videre karriere. Både i forbindelse med World Water Week og IWA World Water Conference vil der blive rig mulighed for at gå skridtet videre.

Grundfos Challenge

Da de studerende skulle udfordres, var det en gave at kunne trække på Grundfos’ specialister, blandt andet Waste Water Senior Specialist Bruno Kiilerich og en række af hans kolleger:

“Som challenge owner har jeg og mine kolleger været med til at skrive den challenge som grupperne kunne vælge at arbejde med. Derudover har vi givet fem forskellige grupper sparring og feedback på deres løsninger, pitches og blogindlæg igennem forløbet,” forklarer han.

Bruno Kiilerich deltog i Grundfos Challenge semifinalejuryen sammen med kollegaen Looren Villacorte Ople, hvor finalisterne  i Grundfos Challenge blev fundet. Se eller gense semifinalen i Grundfos Challenge

I finalejuryen deltog desuden Head of Water Treatment i Grundfos, Flemming Hedegaard, som var med til at udvælge de endelige vindere:

“Begge vindere af Grundfos Challenge har meget lokale tilgange. I Kenya har de studerende valgt at arbejde med at genanvende det meget giftige grundstof krom fra landets store læderforarbejdningsindustri ved hjælp af nano-komposit. 75% af landets garverier renser ikke deres spildevand, så løsningen kan få stor betydning for befolkningens helbred. I Ghana arbejder de studerende på en løsning hvor man ved hjælp af genanvendt aluminium og tanniner fra kaffebær, som begge er lokale ressourcer, kan genindvinde næringsstoffet fosfor fra spildevand. Denne løsning er stadig i sin spæde begyndelse, men den er bestemt værd at se nærmere på,” siger Flemming Hedegaard.

 

Finalejuryen udfordrede finalisterne.

Finalejuryen udfordrede finalisterne. Foto: Candid Photography by Judy Wanjiku Jørgensen

Forskning og Læring

Fonden støtter forsknings- og læringsinitiativer inden for naturvidenskab og teknik.