11. Sep. 2025
Kan unge i sårbare positioner og længerevarende ledighed komme tættere på job eller uddannelse, når kommunen tør tænke radikalt nyt? Det har Herning og Randers Kommuner undersøgt i 3 år gennem Fællesskabsbudgetter – et innovativt beskæftigelseseksperiment finansieret af Grundfos Fonden og udviklet af SUS- Socialt Udviklingscenter. Eksperimentet er det første af sin slags i Danmark.

I projektet Fællesskabsbudgetter har 78 primært aktivitetsparate unge, som på grund af psykiske eller sociale problemer har haft svært ved at komme ud af offentlig forsørgelse, fået en hel ny form for støtte: 10.000-15.000 kroner de selv må bestemme, hvordan de vil bruge. Fællesskab med andre unge i lignende livssituationer. Og lokale uddannelses-og beskæftigelsesrettede oplevelser – fx personlige møder med erfarne professionelle, der fortæller om deres job, hvordan de selv fandt vej til det.Nu er eksperimentet slut, og resultaterne er lovende:

  • 24 % af deltagerne var i job eller uddannelse ved projektets afslutning.
  • 73 % oplevede at være kommet tættere på arbejdsmarkedet.

Jayy (tv.) og Kira (th.) deltog i Fællesskabsbudgetter i hhv. Herning og Randers. Begge har oplevet et anderledes møde med ‘systemet’, og projektet har flyttet dem begge mærkbart. Jayy er i dag fastansat i flexjob i Normal, og Kira læser til socialrådgiver, så hun i fremtiden kan hjælpe andre videre. Begge håber at flere kommuner vil have en mere fleksibel tilgang i fremtiden. Foto: Poul Due Jensens Fond

Derudover har forløbet også gavnet de unges trivsel, mentale sundhed og sociale netværk.

  • 88 % fik større livstilfredshed, og 65 % fik flere sociale relationer.
“Evalueringen af eksperimentet viser, at det har haft stor effekt – både på de unges beskæftigelsessituation, trivsel, tillid til systemet, oplevelse af egne handlemuligheder og potentialer, sociale relationer og indflydelse på eget liv.“

Nye metoder – større indflydelse på eget liv

Grundidéen i Fællesskabsbudgetter er at give de unge redskaber til selv at skabe positive forandringer i deres liv – og til at udvikle egne løsninger, der kan bringe dem tættere på job eller uddannelse. Og at give dem det med håndholdt hjælp fra kommunale medarbejdere – i et inkluderende fællesskab med andre unge.

Evalueringen af eksperimentet viser, at det har haft stor effekt – både på de unges beskæftigelsessituation, trivsel, tillid til systemet, oplevelse af egne handlemuligheder og potentialer, sociale relationer og indflydelse på eget liv.

Illustration/grafik

Illustration af kerneelementerne i ungeforløbet Fællesskabsbudgetter.

Inspiration til andre kommuner

Knap 45.000 unge i Danmark har i dag hverken job eller er i uddannelse. Det er en ungegruppe, som flere politiske reformer og den brede politiske aftale Ungeløftet retter sig mod og forsøger at løfte.

Målgruppen for eksperimentet i Herning og Randers Kommuner er en del af denne ungegruppe, nemlig primært aktivitetsparate unge, som har haft svært ved at finde ind på arbejdsmarkedet eller i en uddannelse. De unge i Fællesskabsbudgetter havde således i gennemsnit været på kontanthjælpslignende ydelser i 2,1 år ud af de 3 år op til eksperimentets start.

Med den nye beskæftigelsesreform står danske kom­muner overfor en historisk mulighed for at gentænke og forny indsatsen for unge udenfor job og uddannelse. Eksperimentet fra Herning og Randers kommuner kan være en inspiration til en ny og mere fleksibel ungeindsats i andre kommuner.

Diskussion på konference om borgerstyrede budgetter.

Livlig diskussion på konference om borgerstyrede budgetter den 11. september 2025, blandt andet påpegede flere, at der ikke er noget til hinder i den gældende danske lovgivning for, at kommunerne kan integrere borgerstyrede budgetter eller ekstraordinære bevillinger i deres værktøjskasse. Foto: Poul Due Jensens Fond