For nogle årtier siden var dansk vandforskning førende i den internationale liga inden for spildevandsbehandling og grundvand. Prioriteterne i dansk forskning har ændret sig, og andre lande har derfor overtaget føringen.
Danmarks vandforskningsøkosystem er i øjeblikket fragmenteret imange små og svagt forbundne miljøer, hvilket begrænser kritisk masse, modstandsdygtighed og omsætning af forskning til innovation; Uden bevidst defragmentering og stærkere samarbejde risikerer økosystemet fortsat erosion frem for fornyelse.
Samtidig har dansk vandforskning mistet international synlighed og lederskab, og uden en klar global orientering, stærke internationale partnerskaber og sammenligning med førende vandforskningscentre vil Danmark få svært ved at genvinde indflydelse på udformningen af fremtidige vandløsninger.
Endelig afhænger langsigtet lederskab inden for vandteknologi af genopbygning af nysgerrighed, kapacitet og karriereveje for kommende generationer—hvilket sikrer, at vandforskning og -uddannelse igen tiltrækker talent, inspirerer ambition og giver en solid kompetencepipeline for både akademia og industri.