Samarbejdspartnere
Siden 1974 har Aalborg Universitet (AAU) leveret viden, udvikling og højt kvalificerede kandidater til omverdenen.

Om Aalborg Universitet

Inden for uddannelse er universitetet kendt for sit problembaserede projektarbejde, PBL – også kendt som Aalborg-modellen – mens AAU er blandt verdens førende forskningsinstitutioner inden for bl.a. elektronik og energiteknik. Et af AAU’s særkender er også et omfattende samarbejde med erhvervslivet, og Dansk Industri fremhæver AAU som det gode eksempel på samarbejde mellem universitet og virksomheder. AAU har omkring 20.000 studerende og godt 3.500 medarbejdere fordelt på campusser i Aalborg, Esbjerg og København.

 

 

 

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter.

Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Gennem  samarbejde med myndigheder og erhvervsliv har AU et stærkt engagement i samfundsudviklingen.

AU har som mål at bidrage til at løse de globale og komplekse udfordringer, som verden står over for. Derfor tilstræber universitetet at forene forskernes høje faglighed med samarbejde på tværs af faggrænser for at kombinere forskning på nye måder.

Det sker i tæt kontakt med verden omkring os og skaber grundlag for, at universitetet er internationalt konkurrencedygtigt inden for forskning, uddannelser, talentudvikling og videnudveksling.

Naturvidenskabernes Hus er et non-profit udviklings- og besøgscenter. Vi bygger bro mellem skoler og erhvervsliv og understøtter lærere i at udvikle og gennemføre inspirerende og virkelighedsnær undervisning.

Det er vores mål, at mange flere unge vælger en uddannelse inden for naturvidenskab og teknologi til gavn for erhvervslivet, samfundet og en bæredygtig fremtid. Vi bygger bro mellem skoler og erhvervsliv og understøtter lærere i at udvikle og gennemføre inspirerende og virkelighedsnær undervisning.