Hvert år uddeles i Stockholm ’vandets Nobelpris’, Stockholm Water Prize. Samtidig afholdes en konkurrence om ’Stockholm Junior Water Prize’, hvor gymnasieelever fra hele verden dyster om prisen for den bedste ide til at understøtte FNs 6. verdensmål om rent vand. I 2018 deltog 32 lande. Danmark har ikke deltaget. Vi vil sikre kvalificeret dansk deltagelse i den internationale konkurrence via ’Stockholm Junior Water Prize | Denmark’ i forbindelse med den store, årlige ’Unge Forskere’-konkurrence.
Vi vil øge interessen for naturvidenskab hos danske unge
Fonden ønsker at øge bevidstheden hos unge mennesker om vand og vandteknologis betydning i en bæredygtig udvikling ved at gøre emnet attraktivt for brug i gymnasiet. Der udvikles derfor nyt undervisningsmateriale til gymnasier og HTX, og gymnasielærere uddannes i brugen af materialet. Dette foregår i samarbejde med DTU Miljø og Naturvidenskabernes Hus.
Desuden vil vi øge innovative og forskningsorienterede gymnasie- og HTX-elevers interesse for vand og vandteknologi ved at udbyde konkurrence under Unge Forskere; hvorfra vinderen går videre til konkurrencen i Stockholm. De internationale deltagere til Stockholm Junior Water Prize kan vinde Diplomas of Exellence og en check på 3.000 USD.
- Tilmelding til Unge Forskere 2020
- Læs mere om Stockholm Junior Water Prize på Stockholm International Water Institutes hjemmeside
Vinderen af den nye challenge desuden vil få rig mulighed for at møde andre science-interesserede unge fra over 30 forskellige lande, der også interesserer sig for at skabe bæredygtige løsninger med vand.
Stockholm Junior Water Prize 2019
Tobias, Rasmus, Kristian og Sebastian fra Egaa Gymnasium vandt en uforglemmelig tur til Stockholm Junior Water Prize, da de deltog i Unge Forskere med deres projekt om detektering af mikroplast i vand.
Hvordan er det at deltage i Stockholm Junior Water Prize? from Poul Due Jensen Foundation on Vimeo.
Mød alle de internationale finalister i Stockholm Junior Water Prize:
Stockholm Junior Water Prize finalists 2019 from SIWI on Vimeo.
Øvrige samarbejdspartnere
ASTRA (det nationale naturfagscenter) står for afholdelse af konkurrencen Unge Forskere
Naturfagenes evaluerings- og udviklingscenter evaluerer elevudbytte og tilfredshed