Samarbejdspartnere
BoligViborg er en almen boligorganisation stiftet den 15. november 1940, som det første boligselskab i Viborg. 
Børns Vilkår kæmper for, at intet barn i Danmark svigtes – hverken af barnets nærmeste voksne eller samfundet.

Siden 1977 har Børns Vilkår arbejdet for børns ret til en tryg barndom sammen med støtter og samarbejdspartnere. Vi sikrer, at alle børn har i hvert fald én, som lytter – og vi hjælper børnene med at få den støtte og omsorg, de har brug for.

"Vi tror på børn. De er det vigtigste, vi har, og de er vores fælles ansvar."

Børns Vilkår kæmper for, at ingen børn i Danmark svigtes – hverken af barnets nærmeste voksne eller af samfundet. For at sætte ind der, hvor hjælp og forandringer er allermest tiltrængt, har vi udvalgt følgende fire mærkesager:

Danmarks Idrætsforbund (DIF) bevæger Danmark gennem idræt, frivillighed og glæde. FOnden samarbejder med DIF om de årlige Veteran Match-aktiviteter i september og gennem initiativet Startblokken, som lanceres i februar 2024.

DIF Soldaterprojekt laver idrætstilbud rundt om i hele Danmark for både fysisk og psykisk skadede veteraner. Specifikt støtter Fonden aktiviteterne omkring veteraners overgang fra militæret til det civile arbejdsmarked gennem Veteran Match

Startblokken er en større national alliance som via lokale sportsklubber skal hjælpe udsatte unge tilbage på sporet og vejen til job, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundet.

DISCUS er optaget af at løse udfordringer på velfærdsområdet. Særligt i krydsfeltet mellem beskæftigelse og social-, sundheds- og uddannelsesområdet. DISCUS har indgående kendskab og forståelse for kontekst – fra politik over implementering til brugerens oplevelse.

DISCUS ser FN’s verdensmål som driver for udvikling af løsninger på aktuelle samfundsmæssige udfordringer. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af forskellige mål. Verdensmålene benyttes strategisk og arbejde for at samle parter med forskellige roller, ansvar og interesser i partnerskaber for handling.

DISCUS arbejder fokuseret med verdensmål 4, 8, 10 og 17, der handler om kvalitetsuddannelse, anstændige jobs og økonomisk vækst, mindre ulighed og partnerskaber for handling.

“Vi har stor erfaring med at analysere problemfelter, understøtte vidensbaserede indsatser og forandringsprocesser for at nå strategiske mål. Vores processer bygger på forskningsbaserede metoder og egne modeller og vi udvikler og forfiner løbende vores redskaber. Vi omsætter indsigter fra analyser og eksisterende praksis og indgår i tværfaglige samarbejder og designprocesser for at skabe innovation og bæredygtig forandring.”

 

Den Sociale Investeringsfond investerer i veldokumenterede indsatser, som skaber et bedre liv for den enkelte og samtidig en økonomisk gevinst for både myndigheder og investorer. Fonden har tilpasset sociale investeringer til den danske velfærdsmodel, hvilket bl.a. betyder, at den både investerer i indsatser, hvor myndigheden selv er leverandør og indsatser, hvor private er leverandører.

DSI har i samarbejde med Poul Due Jensens Fond (PDJF), Landsbyggefonden, Viborg Kommune, Boligselskabet Sct. Jørgen og BoligViborg udviklet en investering i en boligsocial indsats i Viborg Kommune.

Flexfabrikken har i seks år beskæftiget mere end 350 fleksjobbere via et bredt kundegrundlag. Fra dag 1 har vi tænkt, at vi skal sørge for at virksomhederne har brug for os. Kun på den måde kan vi skabe jobs til de ledige. Vi mener, at de stærke relationer, vi bygger med de ledige, er opskriften på at lykkes – plus at vi tror på at der er et job til alle; vi skal blot finde det rette match.

FlexFabrikken er et anpartsselskab, men bygger på et socialøkonomisk grundlag, da vores fokus ikke lægger på profit, men på at kunne beskæftige endnu flere mennesker, som lige nu er uden for arbejdsmarkedet. 90% af vores ansatte er fleksjobbere og vi opfylder alle betingelser for at kunne være en registreret socialøkonomisk virksomhed, men vi har ikke gjort dette efter råd fra vores revisor i forhold til virksomhedens værdi, såfremt vi på et tidspunkt ønsker at sælge virksomheden.

Socialt Udviklingscenter (SUS) er et socialt projekt- og konsulenthus, der er organiseret som en almennyttig forening.

SUS’ mål er at forbedre livskvaliteten for mennesker, der har brug for en ekstra håndsrækning.