08. Dec. 2020
Kom med en tur i laboratoriet hvor årets Grundfosprisvinder sammen med sine dygtige kolleger og studerende skaber og tester nye materialer, der skal gøre vores genopladelige batterier mere effektive og miljøvenlige.

Da Grundfosprisen måtte aflyses, fik årets prisvinder Dorthe Bomholdt Ravnsbæk desværre ikke mulighed for at holde en Grundfos Prize Lecture som sine forgængere. Derfor fik vi i stedet lov til at komme med i laboratoriet, hvor hendes spændende forskning finder sted. Det er der kommet en flot lille film ud af, som vi er rigtig glade for at kunne dele:

Mission_better and cheaper batteries from Grundfos Foundation | PDJF on Vimeo.

Forskningslegat giver øget frihed

Dorthe Bomholdt Ravnsbæk er både glad og stolt over den anerkendelse som prisen er udtryk for. Det er vigtigt at forskningen gør en forskel. Og med forskningslegatet på 750.000 kroner får hun mulighed for at anskaffe et nyt instrument til at undersøge uorden på atomar skala indeni batterier.

“Ved at bruge en del af de 750.000 kr til forskning der følger med prisen, kan jeg opgradere instrumentet, så det får nogle ekstrafunktioner der er uhyre vigtige for vores undersøgelser. Resten af forskningsmidlerne vil jeg benytte når der opstår spændende uventede retninger i min forskning. Retninger som jeg normalvis ikke ville have budget til at forfølge,” afslutter årets prisvinder.

Du kan læse mere om Dorthe Bomholdt Ravnsbæks forskning her.

Dorthe Bomholdt Ravnsbæk i laboratoriet.

Dorthe Bomholdt Ravnsbæk i laboratoriet. Foto: Jacob Fredegaard Hansen/SDU